Første Xbox Live 2.0 features løsladt

Det var tidligt i morges, at Microsoft kunne frigive de første features af den første opgradering af deres populære Xbox Live, og vi har alle detaljerne indenfor.
Tekst: Jesper Nielsen
Publiceret 2003-08-27

Lige siden udgivelsen af Xbox Live i USA sidste år har Microsoft ikke lagt skjul på, at nogle af abonnementspengene bl.a. skulle bruges til en række opgraderinger og forbedringer af den populære online service, der nu runder mere end 650.000 tilmeldte. De første nye tiltag blev afsløret på E3 i år og var LiveNow, LiveAware, XSN Sports og LiveWeb. Og det er sidstnævnte, der nu er sat i funktion.

Sammen med et nyt design til www.xbox.com vil man på www.xboxlive.com nu have mulighed for at logge sig ind med sin Xbox Live konto og i første omgang se hvem af sine venner, der er online, se om man har invitationer, have mulighed for at deltage i præmieturneringer osv. Dette vil selvfølgelig blive udvidet i de kommende dage, hvor man snart vil kunne se både sit eget og sine venners scoretavler gennem alle spil, have mulighed for at redigere sin Xbox Live konto med flere nye muligheder og sende beskeder til spillere på Xbox Live gennem LiveWeb. Så hvor end du er i verden vil du nu altid kunne checke din Xbox Live status, score og dine venners status.

I morgen, medmindre forsinkelser indtræffer, burde vi se lyset af XSN Sports, der er et nyt sports system, der i starten kun indebærer Microsoft’s egne spil. Her vil du kunne søge efter modstandere gennem alle XSN spillene, sætter turneringer eller hele sæsoner igang for op til 32 spillere, både private og åbne, samt deltage i nationale og internationale konkurrencer.

LiveNow, en opgradering til Xbox menuen, der også inkluderer en ny lobby funktion, er nu sat til d. 12. September.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage