PlayStation Experience i København

Det er ikke længe siden, at vi kunne sende en heldig vinder en tur til PlayStation Experience i forbindelse med ECTS med det hele betalt. Oplevelsen var total, men forbeholdt de få. Det er den ikke længere. PlayStation Experience kommer til København.
Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2003-09-09

Det er ikke længe siden, at vi kunne sende en heldig vinder en tur til PlayStation Experience i forbindelse med ECTS med det hele betalt. Oplevelsen var total, men forbeholdt de få. Det er den ikke længere. PlayStation Experience kommer til København og Gamereactor er med hele vejen.

Hver afdeling af PlayStation Experience er opdelt i temaer og det betyder at hvis du f.eks. ender i den cinematiske del, så vil du støde på spil som Lord of the Rings, Starsky and Hutch eller måske Die Hard Vendetta, mens beat ’em up delen vil have perler som Soul Calibur 2 og Virtua Fighter Evolution. Kort sagt, det er og bliver en event, der vil få jorden til at ryste. Og der vil være så mange hotte spil at sætte snitterne på, at du knap nok kan overkomme det.

PlayStation Experience vil blive afholdt d. 1 og 2. november i Øksnehallen i København. Prisen pr. person er 100,- + gebyr for en dagsbillet. Så længe der ikke er udsolgt, så kan billetter også købes i døren.

Du er sikret mange timers underholdning og et smugkig på alle dette og næste års store spil til PlayStation 2 og så er vi naturligvis tilstede. Vi har meget mere om hele eventen i de kommende uger. Glæd dig.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage