Det er trist at flere og flere udviklere er nødt til at lukke og slukke, men nu sker det for endnu. Outrage Games, der bl.a. har stået bag Descent og Xbox versionen af Red Faction, melder nu at firmaet lukker.
Det sidste spil fra udviklerens hænder bliver Alter Echo, som Gamereactor anmelder i næste udgave af magasinet. Matt Toschlog, Outrage Games daglige leder er naturligvis meget ked af det, men har ikke tænkt sig at kæmpe imod det uundgåelige. Faktisk så påtænker han nu at droppe branchen helt.
Ved lukningen af Outrage Games bliver 35 mennesker arbejdsløse.