Stik modsat hvad mange havde forventet kunne America Online og Nintendo i dag annoncere et nyt samarbejde, som gør at alle fremtidige GameCube spil vil køre gennem AOL systemer.
Microsoft og Sony har i ca. et år kørt med hver deres online systemer, og alle salgstal og meningsmålinger viser, at det har været succesfulde lanceringer. Nintendo har derimod været mere tøvende, hvad angår GameCube's online del. Jo vist er Phantasy Star Online kommet på konsollen, men Nintendo har næsten modarbejdet alt, hvad der hedder online på GameCube.
Dette skulle ændres i dag, da Nintendo og AOL Time Warner annoncerede et helt nyt samarbejde. Dette betyder at alle fremtidige online titler til GameCube vil køre på AOL baseret software og over firmaets infrastruktur, både for 3. partsudviklere og Nintendo.
Nintendo fastholder dog stadig deres beslutning om at holde sig fra putte deres spil på nettet, så hvis man havde gået rundt og håbet på det næste Mario Kart blev online, så håber man stadig forgæves. Der er, ifølge Nintendo, overhovedet ingen online spil på vej fra dem.
Dette vil dog sandsynligvis betyde flere online titler fra 3. parts udgivere, så ejere af netværksadapteren kan nok snart få mere glæde af den!