I et kort blogindlæg fra Capcoms stedlige Monster Hunter fanatiker, Yuri Araujo, afslører han at Ryu og Sakura fra Street Fighter V, snart lander i Monster Hunter-universet. Det gør de hver især som ekviperbar rustning i et enkelt stykke, hvilket betyder, at man desværre ikke kan mikse og matche med andet udstyr. Gennem en såkaldt event quest, kaldet "Down the Dark, Muddy Path", får man mulighed for at låse op for disse beklædningsstykker.
I første omgang kræver det dog at man allerede har gemt spildata fra enten Street Fighter V eller Street Fighter V: Arcade Edition på sin PlayStation, men Araujo fortæller videre at spillere uden (og Xbox-brugere) vil få mulighed for at deltage i missionen på et senere (dog uannonceret) tidspunkt, da denne mission vil blive lagt i den rotation af tidsbegrænset begivenhsmissioner der forefindes i Monster Hunter: World quest-system.
Ydermere afslører Araujo, at man via PlayStation Store, kan købe to nye gestikuleringer til sit spil, nemlig de kendte angreb Shoryuken og Hadouken, til omkring 24 kroner stykket. Poseringerne til kan downloades gratis.
For mere om Monster Hunter: World kan du læse vores begejstrede anmeldelse, og er du ny til serien, kan du læse om vores 10 gode råd, der bør give dig en fordel i begyndelsen.