Sidste gang vi hørte noget til XGRA, så var spillet blevet forsinket, og Acclaim ville bruge lidt mere tid til at pudse produktet af. En måned blev der lagt til udgivelsen. Men nu er spillet så blevet yderligere forsinket.
Spillet skulle have været ude i september, men er nu sat til udgivelse d.5. december. Undskyldningen er endnu engang, at spillet mangler en finpudsning, men flere eksperter peger på at det givetvis også handler om ikke at udsende et spil i den genre, når F-Zero GX står lige uden for døren.