Rygte: Microsoft er interesseret i at købe EA

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-01-30

Microsoft har ved en række lejligheder udtalt, at de har i sinde at forøge deres fokus på eksklusiv software til Xbox One, men selvom rygterne svirrer omkring nye spilprojekter, så tager det lang tid at udvikle spil, og de skal bruge dem nu.

Dette har ledt til en masser af spekulationer om at Microsoft kunne opkøbe allerede eksisterende projekter og firmaer, og udgive dem eksklusivt på deres platforme. Dog er dette blevet afskrevet - indtil nu.

For nylig har Polygon publiceret en længere artikel omkring Microsofts førstepartstitler, og som del af artiklen er et ganske saftigt rygte. Polygon påstår at at Microsoft eventuelt kan være interesseret i at købe store giganter i branchen som EA, Valve eller PUBG. Corps. De første to ville repræsentere en af de største salgsaftaler i spilbranchens historie.

Polygon påstår selv at deres kilder er meget pålidelige. Hvilken en af de to første synes du Microsoft bør købe?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage