Ingen klar besked fra Valve

Vi har kontaktet både Vivendi och Valve for at få klarhed om hvordan det ser ud med lanceringen af Half-Life 2 og hvad angrebet har forårsaget. Svarene var ikke specielt oplysende.
Tekst: Bengt Lemne
Publiceret 2003-10-09

De seneste dage har luften været tyk af rygter og gæt på hvorvidt Half-Life 2 vil blive forsinket helt frem til april 2004, fordi dele af kildekoden blev stjålet via et sikkerhedshul i Outlook Express.

Vi kontaktede repræsentanter fra Vivendi for at få klarhed (vi vil jo ikke have ødelagt vores jul), men her måtte man ikke udtale sig mere end, at man kunne fortælle, at de datoer som har floreret på nettet (lancering i april) ikke passede.

Vi tog derefter kontakt til Doug Lombardi på Valve, men han ville heller ikke udtale sig mere konkret om situationen.

"Right now we're still assessing the damage of the attack. As such, we have no further information to release regarding the left nor the release date. Soon as we do..."
Heller ingen svar der, men for de som er bedre til at tyde små nuancer i udtalelser er det måske intressant at Valve i den konkrete situation ikke nævner noget lanceringstidsrum, selvom man tidligere har sagt "holidays", hvilket skulle betyde inden jul. Forhåbentlig er Valve snart færdige med at vurdere skaderne efter angrebet, så spilverdenen kan få svar på spørgsmålet som alle stiller sig selv i disse dage:

Hvornår kommer Half-Life 2?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage