Nye screens fra Grand Theft Auto: Double Pack

Rockstars bud på årets store sællert bliver maske ikke særligt overraskende en samling af verdens bedste sælgende spil; GTA3 og GTA Vice City. Vi har de nyeste screens indenfor.
Tekst: Jesper Nielsen
Publiceret 2003-10-03

Selvom både Grand Theft Auto og Grand Theft Auto 2 solgte i passende antal, blev de originale spil aldrig den store salgsucces som 3D skiftet skulle vise sig at være. Med GTA3 og Vice City har Rockstar taget faktisk hele verden med storm. Det blev endelig bevist, da der blev solgt i over 75.000 eksemplarer i Japan på lanceringsdagen. Derfor har det muligvis skuffet mange fans, at årets udgave af den voldelige spilserie kun bliver en opsamling på de forgangnes år topsælgere.

Grand Theft Auto: Double Pack hedder spillet ikke helt ulogisk og vil altså indeholde GTA3 og Vice City. Spillet udkommer både til PS2 og for første gang Xbox, og selvom det ikke lader til PS2 udgaven får noget ekstra, så kan Xbox ejere se frem til forbedret grafik og lyd, brug af egne musiknumre via harddisken og muligvis andre nye muligheder. Her er de seneste screens fra Vice City delen af Xbox udgaven.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage