Nye screens fra Beyond Good & Evil

UbiSoft’s største es til jul er uden tvivl det længe ventede Prince of Persia, men Beyond Good & Evil er allerede af flere kåret til et af de mest spændende og lovende spil! Vi har nye screens indenfor.
Tekst: Jesper Nielsen
Publiceret 2003-10-13

Ved første øjekast ser Beyond Good & Evil måske ikke ud af meget, men det er et perfekt eksempel på at synet kan bedrage. Spillet blander et væld af genre, når du som Jade skal undersøge, hvordan situationen virkelig står til på din planet, der lige er blevet besat af en anden race. Planetens beboere er allerede blevet beroliget af regeringen om alt er ved sit bedste, men Jade’s sans siger noget andet. Du skal både kæmpe og undersøge dig vej gennem flere verdener for til sidst at finde sandheden - den er derude!

Hovedmanden bag spillet er den geniale Michel Ancel, der stod bag Rayman spillene, så vi kan allerede her godt fornemme den kvalitet vi er oppe imod. Sammen med Prince of Persia fortalte UbiSoft for lidt siden, at spillet ville blive PS2 eksklusivt i 2003, men Xbox og Gamecube ejere skal ikke vente mange måneder efter jul før de ser spillet på deres maskiner. Vi har de seneste dejlige screens fra det lovende spil lige her!

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage