Dræbende screens fra Kill.Switch!

Namco’s amerikanske afdeling har netop færdiggjort sit andet spil efter Dead to Rights med det kække navn Kill.Switch, og vi har en håndfuld screens fra det lovende spil lige bag klikket.
Tekst: Jesper Nielsen
Publiceret 2003-10-13

Namco er en af de japanske mastodonter, der virkelig hårdhændet er begyndt at satse på det amerikanske og europæiske marked. Dette blev indledt med åbningen af et splinter nyt studie i år 1999, der hurtigt gik i gang med deres første titel Dead to Rights. Dette udkom på Xbox sidste år og er nu til at finde på PS2. Deres næste spil, kill.switch, viser dog hvordan Namco allerede har fået spandevis af erfaring fra udviklingen af Dead to Rights, og spillet ser ærlig talt meget lovende ud.

I sidste uge kunne vi rapportere, at spillet var gået guld i USA, men en udgivelse i Europa følger først engang i Februar. Vi har de nyeste screens fra PS2 versionen, der udgives sideløbende med Xbox udgaven i USA, men det er kun PS2 ejere, der kan få glæde af spillet herhjemme.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage