Gamecube flyver af hylderne

Hvis Nintendo nogensinde var i tvivl om at sætte prisen ned på Gamecube, så burde alle bekymringer være visket af papiret for Gamecube sælger nu med over 400% end før! Alle detaljerne indenfor.
Tekst: Jesper Nielsen
Publiceret 2003-10-14

Nintendo satte i sidste uge prisen på Gamecube ned til 849 kr. herhjemme og £79 i England. Dette træk har allerede givet gevaldig succes til den japanske veteran. Vi kunne i sidste uge rapportere, at Gamecube efter prisnedsættelsen i USA blev den bedste sælgende konsol der, og nu har Gamecube i England solgt 400% mere de to første dage efter prisnedsættelsen (Nintendo har dog ikke udtalt sig om Gamecube’s placering i forhold til konkurrenterne i Europa).

Dette er fantastiske tal for Nintendo, og de er nu mere end før sikre på at dominere julemarkedet. Meget overraskende har Nintendo været årets hidtil mest aggresive spiller, og defensive træk fra konkurrenterne ser ikke ud til at være i horisonten. Flere af Nintendo’s juletitler mangler endog stadigvæk, herunder Mario Kart: Double Dash!!, der uden tvivl også vil rykke et par konsoller, så Nintendo har en masse af se frem til.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage