Vivendi Universal Interactive IKKE solgt - en AND

Vivendi Universal Interactive er ikke solgt! Vi beklager meget vi i en nyhed i går aftes har skrevet at Vivendi Universal Interactive skulle være blevet solgt efter længere tids spekulationer - ved nærmere eftersyn viste det sig at historien var en and...
Tekst: jesper nielsen
Publiceret 2003-10-09

Vivendi Universal Interactive er ikke solgt!
Vi beklager meget, at vi i en nyhed i går aftes har skrevet at Vivendi Universal Interactive skulle være blevet solgt efter længere tids spekulationer - ved nærmere eftersyn viste det sig at historien var en and af dimensioner. Vi forsker lidt videre og forklarer senere i dag, hvordan vi kunne ryge helt ud i hampen...

*********************************

Oprindelig ikke faktuel nyhed:

Det enorme selskab, Vivendi Universal, har i længere tid ønsket at sælge deres underholdningsafdeling, Vivendi Universal Entertainment, der bl.a. indeholder underafdelinger som Universal Studios og ikke mindste Vivendi Universal Interactive, der igen indeholder bl.a. VU Games, Sierra og den verdensberømte udvikler Blizzard. Især sidstnævnte, der står bag kæmpesucceserne Diablo, Warcraft og Starcraft, har været en lækkerbisken for tonsvis af udgivere verden over, og både Microsoft, Electronic Arts og mange andre har været ude med fiskekrogen, men Vivendi Universal har holdt fast i at sælge afdelingen som en helhed for at tjene mest muligt på salget, der skal afbøde for en enorm gæld.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage