Hunter the Reckoning udkom i sidste år på Xbox med både Gamecube og PS2 versioner i kølvandet. Spillet blev en betragtelig succes, så High Voltage Software og Vivendi gik hurtigt i gang med et nyt kapitel i serien, der er baseret på White Wolf’s rollespilsunivers. Dette blev til hele to forskellige spil, et til PS2 med efternavnet Wayward, og et til Xbox, som vi kigger på i dag. Her blev undertitlen Redeemer smækket på, og selvom spillet måske ligner det originale på en del punkter, så er der masser af nyt guf.
Først og fremmest introducerer spillet en ny, stadig ukent karakter, så arsenalet af personer er oppe på fem. Derudover har High Voltage også lavet en stor række nye monstre, våben og ikke mindst masser af baner, som med de grafiske forbedringer ser rigtig gode ud. Spillet vil sidst men ikke mindst inkludere ekstra ting fra Xbox Live, som nemt og smertefrit kan downloades efter spillets udgivelse. Spillet er i øjeblikket sat til udgivelse i Europa d. 28. November, men ventetiden kan jo altid forsødes med et bundt nyt screens.