Xbox Live partnere i Danmark fundet

I et forsøg på at forbedre Xbox Live’s ydelse fandt Microsoft fra starten af en række internetpartnere, der kunne maksimere ydelsen af Xbox Live, og i dag kunne de danske partnere introduceres.
Tekst: Jesper Nielsen
Publiceret 2003-10-15

Xbox Live blev fra annonceringsdagen kendt som den spilleservice, der skulle gøre al online lag-frit. Selvom dette selvfølgelig var en smule urealistisk eftersom lag i teorien altid har store muligheder for at optræde, så valgte Microsoft at indgå en række partnerskaber med de største internetudbydere for på den måde at komme problemet bedst til livs. Xbox Live opkobling gennem andre selskaber er selvfølgelig mulige, men Microsoft prøver sammen med partnerne at sikre den bedste forbindelse og support for spillerne.

I dag kunne Microsoft så annoncere deres nyeste partnerskaber for de kommende Xbox Live lande, hvori Danmark indgår. Ikke overraskende var det Danmarks største bredbåndsudbyder TDC, der løb med den ene plads, mens Telia’s Stofanet fik den anden.

"Building and maintaining great relationships with partners such as broadband providers and other third parties is key to the success of Xbox Live" sagde Michel Cassius, senior direktør af Xbox platform and marketing. "Xbox Live is a killer app for gamers and a boon to broadband providers, helping to drive broadband adoption. Together with these partners we will combine exceptional gaming experiences, a world-class service and a viable business model so all parts of the online ecosystem thrive".

Xbox Live kommer til Danmark d. 30. Oktober.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage