Pokémon Switch kunne udkomme i år

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-02-02

Selvom vi stort set intet ved om projektet endnu, udover en vag afsløring ved sidste års E3, så er et af de mest ventede spilprojekter uden tvivl Pokémon Switch, det første store spil i serien der kan spilles på det store fjernsyn. Indtil videre har Nintendo ikke ville sige noget som helst en potentiel udgivelsesdato, men nu er vi kommet det lidt nærmere.

For nylig udgav Nintendo deres store årsrapport, og her har de fortalt lidt om den software de har i støbeskeen. Under kommende spiludgivelser står der blandt andet "TBA" ved både Bayonetta 3 og Metroid Prime 4, men under Pokémon Switch står der "2018 or later". Det betyder ikke at spillet nødvendigvis udkommer i år, men det kunne tyde på at spillet er tidligere på at få en konkret udgivelsesdato end de andre to projekter.

Nu er der ikke andet tilbage end at vente spændt på mere information.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage