Det kører bare for Nintendo for tiden, og firmaet har ikke bare set stor succes med Nintendo Switch og de dertilhørende spil, nej, andre dele af virksomheden trives også, deriblandt produktionen af SNES Classic, der udkom sidste efterår.
For nylig afholdte Nintendo som bekendt et stort investormøde, som der er kutyme for på denne tid af året, og her afslørede de, at de til dato har solgt hele fire millioner SNES Classic-enheder siden lanceringen i september. Angiveligvis kunne dette tal have været meget højere, men Nintendo har, som forventet, haft svært ved at producere nok enheder til at møde efterspørgslen.
Faktisk kunne butikskæder som GameStop rapportere tilbage i september, at hele firmaets lager blev udsolgt på få minutter.
Har du en SNES Classic?