Nokia finder vinder af N-Gage konkurrencen

I forbindelse med lanceringen af Nokias N-Gage telefon afholdte firmaet en europæisk konkurrence i Tony Hawk Pro Skater. Herhjemme vandt Gamereactors Jakob, men var det nu også ham der løb med serien i den internationale konkurrence?.
Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2003-10-08

I forbindelse med lanceringen af Nokias N-Gage telefon afholdte firmaet en europæisk konkurrence i Tony Hawk Pro Skater. Herhjemme vandt Gamereactors Jakob, men var det nu også ham der løb med serien i den internationale konkurrence?.

Her er hele pressemeddelelsen:

"N-Gage europamester kronet ved N-Gage Tour’ens afslutning i Paris

De bedste mobile spillere fra hele Europa var den 4. oktober samlet i Paris for at konkurrere om at blive N-Gage Europamester. Konkurrencen var intens og benhård, da de 16 nationale mestre kæmpede i fire timer. Efter en sej kamp med ondskabsfulde tricks og ekspertmanøvrer på Tony Hawk’s Pro Skater, blev Eric Riedel, "Xentrix" fra Tyskland kåret til den ultimative N-Gage europamester.

Opgøret markerede afslutningen på den europæiske N-Gage Tour, der på to måneder har aflagt over 50 byer i 16 lande et besøg. På N-Gage Tour’en har omkring 150.000 spillere konkurreret om chancen for at blive N-Gage europamester, og flere end 1 million tilskuere rundt om i Europa har fulgt spillerne udvikle deres færdigheder. Højdepunkterne fra de enkelte lande kan ses på www.n-gage.com.

Eric, en student fra Tyskland prøvede første gang at spille på Nokia N-Gage, da den længe ventede N-Gage Tour kom til Leipzig. Han kæmpede sig frem til titlen som national N-Gage mester, hvilket gav ham retten til at konkurrere mod de bedste spillere fra hele Europa om at blive N-Gage europamester.

I finalen slog han bedste af de tilbageværende på Tony Hawk’s Pro Skater, med den højeste tour score på 133.847. 2.839 point foran sin nærmeste rival.

- Det var alle tiders at se den første vinder nogensinde af N-Gage Challenge. Spillerne blev fuldstændig hooked, mens de spillede Tony Hawk’s Pro Skater og det var fantastisk at se de bedste spillere i Europa dyste, siger Christian, senior marketing manager, Nokia Mobile Phones i Europa og Afrika. At blive den første europæiske N-Gage mester må være uhyre spændende, og jeg er sikker på, at vinderen næsten ikke kan vente med at skulle forsvare sin titel til næste år.

Den danske deltager, der vandt den danske Nokia N-Gage konkurrence både i København og Paris, Jakob Møller måtte i første runde se sig besejret med et enkelt point af den senere europamester Eric Riedel.

- N-Gage turneringen var topprofessionel og som inkarneret fan af Tony Hawk’s Pro Skater var det en fornøjelse at spille mit yndlingsspil på en helt ny konsol. Lykkeligvis fik alle deltagere en N-Gage og et par spil, så nu får jeg rig mulighed for at øve mig, siger Jakob Møller, der er 29 år og til daglig er Assisterende Redaktør på spilmagasinet Gamereactor.

N-Gage er for alle; og kan spilles hvor som helst - du kan spille for dig selv, sammen med venner via Bluetooth eller med spillere fra hele verden via GPRS. N-GageTM Arena vil blive hjemsted for et globalt virtuelt community for spillere, der deler spiloplevelser på et andet niveau. Ikke bare ved at få adgang til ekstra features, men også ved her at kunne finde andre spillere til mobil online sjov. "

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage