Er dette kodenavnet for det næste Assassin's Creed-spil?

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-02-04

Assassin's Creed Origins har for alvor fået serien tilbage på sporet, og for første gang i lang tid hersker der optimisme omkring hvad Ubisoft kan præstere. Det gamle Egypten har også været højt på ønskelisten, og nu har vi måske fået det første glimt af hvor vi skal hen næste gang.

Ubisoft er i fuld gang med at understøtte Assassin's Creed Origins med ekstra indhold, så derfor er et nyt studie blevet positioneret til at påbegynde arbejdet på det næste spil i serien. En anonym repræsentant fra dette studie har afsløret overfor PlayStation Universe, at kodenavnet for det næste spil i serien hedder "Assassin's Creed Dynasty".

Dette antyder kraftigt at det næste spil vil foregå i Kina, men der er selvfølgelig bare tale om et kodenavn. Hvad synes du?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage