I sidste uge hørte vi forlydender om, at Vivendi Universal Entertainment, og derved også Vivendi Universal Interactive og VU Games, var blevet solgt til den amerikanske gigant General Electronic, men det viste sig hurtigt at være en fejl. Vivendi Universal ønsker åbenbart ikke at slippe deres spilafdeling helt endnu. Vivendi Universal Interactive har med deres underafdelinger VU Games, Sierra og Blizzard tonsvis af lækre licenser som Diablo, Spyro The Dragon, Starcraft, Lord of the Rings (bogen), Warcraft, Buffy the Vampire Slayer og mange flere, og med udgivelser som Half-Life 2, Counter-Strike: Condition Zero, Ground Control 2, Men of Valor: Vietnam War osv. i horisonten, er det et af markedets mest markante spillere.
Med en enorm gæld i baghånden var disse lækre spil åbenbart ikke nok for Vivendi Universal, der siden 2003 har fortalt, hvordan de ønsker at sælge deres spilafdeling. Det mest åbenlyse problem hidtil har været, at de potientelle købere verden over primært har været interesseret i det berygtede Blizzard, der i et årti kun har leveret formidable spil. Ved et opkøb af Blizzard alene regnede Vivendi Universal med ville føre til deres andre afdelinger mistede en stor del af deres værdi, så de har krævet et opkøb af hele afdelingen eller intet.
I går kunne den franske finansavis Les Echos så rapporterer, at Vivendi Universal havde haft en hemmelig beundrer i hælene, der efter avisen bød mellem $700 og $900 millioner for hele afdelingen i forgårs. Overraskende valgte Vivendi Universal i går at afslå tilbuddet, som tydeligt viser, at mediegiganten er ved at genvinde troen på deres spilafdeling. Den hemmelige beundrer forbliver dog i skyggen, og det har ikke været os muligt at sætte navn på.