Nye episke screens fra Battle of Middle-Earth

Lord of the Rings: Battle of Middle-Earth tegner til at blive den bedste genskabelse af de enorme kampe fra filmene, og vi har de seneste lækre screens fra spillet, der er baseret på C&C Generals motoren, indenfor.
Tekst: Jesper Nielsen
Publiceret 2003-10-23

At genskabe de storstilede kampe fra Ringenes Herre filmene er ikke nogen let sag medmindre, du ønsker en framerate på 1 fps. Spil som Medieval: Total War har dog bevist, at det sagtens kan lade sig gøre for en almindelig computer at simulere enorme slag med mange hundrede enheder. Dette prøver EA og folkene bag Command & Conquer Generals nu at tage et skridt videre med Battle of Middle-Earth.

Som de nyeste screens hurtigt beviser, har EA Pacific formået at få mere end 500 enheder på skærmen og samtidig beholde en skræmmende god detaljegrad. Derved håber man på at kunne bevare den ynde kampene fra filmene indeholder. Så hvis du altid har drømt om at lede menneskerne, elverne, dværgene eller måske orgrerne i kamp, så får du muligheden, når Battle of Middle-Earth rammer din PC i starten af 2004.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage