For nylig afholdte Take-Two, ligesom så mange andre store spiludgivere, et møde med deres investorer, og her talte de naturligvis lidt om de spil der er i støbeskeen til det kommende finansår.
Finansåret starter i april, og kører derefter frem til d. 31 marts 2019. Take-Two talte naturligvis hovedsageligt om Red Dead Redemption 2, men også om et andet mystisk spil, som de mener også hjælper til at firmaet vil tjene rekordmange penge i den kommende periode.
Særligt refererede de til projektet som "a highly anticipated new title from one of 2K's biggest franchises." De sagde dog ikke mere, men folk på diverse fora lader til at være splittede om et nyt Bioshock eller Borderlands 3. Hvad tror du?