Nintendo vil ikke sige hvem der fremstiller Labo

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-02-05

Nintendo Labo har virkelig ramt en nerve blandt mange, og der lader til at være en god energi om Nintendos aparte afsløring, som debuterer på mange markeder i slutningen af april. For nylig fik visse repræsentanter fra pressen muligheden for at tale med Nintendo om initiativet, og her blev der stillet et meget rutinemæssigt spørgsmål - hvem står for fremstillingen af produkterne?

Nintendo plejer som regel at være meget åbne omkring hvilke hold der rent kreativt står for at designe nye produkter, og også hvordan og hvorledes de fremstilles, men ifølge Kotaku siger Nintendo ingenting om hvem der er involveret med Labo, og det får nogen til at hæve øjenbrynene.

Journalisten spurgte adskillige gange, men Nintendo ønskede ikke engang at sige hvem der har designet den dertilhørende software, der skal akkompagnere de forskellige sæt.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage