God of War kommer d. 20 april, og indtil da kan vi godt forvente at Sony skruer lidt op for blusset, og giver os lidt flere detaljer om det kommende storspil. Allerede nu ved vi lidt mere, og det er takket være Game Informer, der for nylig har afsluttet deres månedlange dækning af spillet med et sidste interview med spillets instruktør, Cory Barlog.
Interviewet blev foretaget i deres store podcast, og her leverede han en masse saftige detaljer om spillet. Blandt andet pointerede han, at spillet ikke er så lineært som man skulle tro, for der er eksempelvis valgfrie boss-kampe.
Derudover kan du godt vinke farvel til ting som Gorgon's Eyes og Phoenix Feathers, der i tidligere i serien har forbedret Kratos' livspoint. Sådan kan karakteren ikke opgraderes i det nye God of War.
Til sidste bekræftede Barlog endegyldigt, at Kratos ikke kan hoppe i det nye spil, men Barlog forsikrer om, at spillerne ikke vil mangle denne evne i spillet.