Gamereactor skal ikke ligge skjul på, at vi har forholdt os meget skeptiske, overfor Infinium Labs kommende Phantom konsol. Men forleden blev medlemmer af IGDA vist konsollen og vi har billeder og informationer indenfor.
De fleste fremmødte var dog stadig yderst skeptiske omkring Phantom, selv efter at have snakket med Infinium Labs folk. Maskinen er ifølge dem kæmpe stor og indtil videre er der kun annonceret edutainment og børnespil til konsollen, mens firmaet efter signende kun ligger i forhandlinger med en masse udviklere omkring konverteringer af deres lidt ældre Pc titler.
Desuden ville firmaet ikke bruge penge på hverken at annoncere for maskinen eller sende den ud til butikkerne. Man regner ganske enkelt med at den skal bestilles over nettet og herefter sendes til kunden, for på denne måde at gøre maskinen billigere.
Ingen giver Infinium Labs en chance bygget på de informationer der var tilstede ved fremvisningen i Orlando. Det hele virker ifølge mange af de fremmødte ugennemtænkt og tyndt. Her er et billede af konsollen: