PlayStation 2 runder millionen i Norden

Der har aldrig været nogen tvivl om at PlayStation 2, er den absolut mest populære konsol verden over. Selv med Xbox og GameCube på markedet, har maskinen klaret sig strålende. Nu kan Nordisk Film Interactive så fortælle at de har nået millionen i Norden.
Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2003-10-31

Der har aldrig været nogen tvivl om at PlayStation 2, er den absolut mest populære konsol verden over. Selv med Xbox og GameCube på markedet, har maskinen klaret sig strålende. Nu kan Nordisk Film Interactive så fortælle, at de har nået millionen i Norden.

Her er hele pressemeddelelsen:

"Salget af PlayStation 2 i Norden runder 1 million konsoller
31. oktober 2003 - 1 million PlayStationÒ2-konsoller er nu solgt til kunder i de nordiske lande (Danmark, Sverige, Norge og Finland). Konsollen, der også er Nordens mest udbredte afspiller til dvd-film, er på tre år nået ud til næsten hver tiende husstand. Nordisk Film Interactive, som SONY siden 1995 har betroet salg og markedsføring i Norden, anslår, at hver konsol gennemsnitligt udløser et årligt salg på 7 spil. Dertil kommer muligheden for at koble kamera eller bredbåndsforbindelse til PlayStation 2.

PlayStation 2 er ikke blot den mest populære konsol i de nordiske lande, men også den mest populære på verdensplan. Over 60 millioner PlayStation 2-konsoller er solgt, siden konsollen blev frigivet i 2000. Norden er i forhold til indbyggertallet et af verdens bedste markeder for PlayStation-spil og konsoller.

Allan M. Hansen, General Manager i Nordisk Film Interactive, forventer fortsat vækst. Han siger: "200 nye spil lanceres inden jul. Udvalget bliver det hidtil største i PlayStation 2s historie. Adskillige titler ændrer og udvider oplevelsen ved at spille, så vi forventer PlayStation både styrkes blandt erfarne brugere og nye kundegrupper."

Med masser af prisbelønnede titler og længe ventede nye titler, samt opdateringer af etablerede favoritspil, spændende onlinespil og banebrydende nye spil til børn og barnlige sjæle giver PlayStation 2’s lanceringer garanti for sjove og anderledes oplevelser for hele familien i juleferien. Med spil til enhver smag og aldersgruppe op til jul har PlayStation 2-spillere mulighed for at vælge mellem over 50 titler, der kun udgives til PlayStation 2, mange med onlinemuligheder, ud af et udvalg på over 200 nye titler til PlayStation 2, som efter planen bliver sendt på markedet før jul.

Mange nyheder
Både nyheder, opdateringer af velkendte spil og tilbud på gamle titler venter op til jul. Med rigt anmelderroste actionspil som Jak ll: Renegade, højtgearet rallyaction i WRC 3, prisbelønnede adventuretitler som Prince of Persia og kuldegysningsfremkaldende action i Ghosthunter er der masser at gå i krig med her til jul for erfarne PlayStation 2-spillere, der søger nye udfordringer. For dem, som vil opleve det ypperste inden for multiplayerspil, debuterer EverQuest Online Adventures fra Sony Online Entertainment på PlayStation 2. Og for dem, som elsker at prøve sig selv af på det højeste niveau, kommer der otte nye titler med indbygget mulighed for netværksspil, bl.a. det yderst vanedannende Hardware fra Sony Computer Entertainment Europe og de hektiske udfordringer online i Destruction Derby Arenas, samt Electronic Arts’ FIFA Football 2004, som mange har ventet længe på.

Fra Ubisoft kommer Prince of Persia: The Sands of Time™, som er et rigt detaljeret og actionfyldt adventurespil, og som vandt prisen for bedste Action/Adventurespil ved dette års E3 Expo, og Beyond Good and Evil™, som hjemtog prisen for Bedste Gameplay ved Leipzig Games Convention. For fodboldentusiasterne er der Konamis Pro Evolution Soccer 3, som når nye højder inden for realistisk gameplay, og Rockstar Games præsenterer Manhunt, som er en historie om rædsler i storbyen med et spritnyt og unikt gameplaykoncept.

"Til jul i år får PlayStation 2-fans mere at vælge imellem end nogensinde før", fortæller Allan M. Hansen. "Der findes spil, som kan henrykke, udfordre og underholde alle familiens medlemmer, uanset alder og tidligere erfaring. Lige fra kæmpesuccesen med familiefest-spillet EyeToy, og den rendyrkede behagelige følelse, man får af Dog’s Life, sammen med fantastiske nye versioner af etablerede favoritter som Jak og en lang række spændende onlinetitler til de mere erfarne spillere, har der aldrig været et bedre tidspunkt at blive PlayStation 2-spiller på".)"

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage