Sony afholdte i år det første GT4 Award show ved SEMA (Specialty Equipment Market Association) Auto Show i Las Vegas. Der var dommere til stede fra alle USA’s allerstørste bilmagasiner og de var enige om at Ted og Sue Richardsons Buick var den bedste bil.
Dermed får parret nu muligheden for at ræse gaderne tynde i Gran Turismo 4, i en digital udgave af deres 1962 Buick Speciel. Vinderen vil nemlig få skabt bilen i polygonform og dermed blive udødeliggjort.