I sammenhæng med de verdensopspændte prisnedskæringer af Gamecube, kunne Nintendo i sidste uge fremvise fremragende nye markedsandele for konsollen i USA, hvilket gav Gamecube et godt forspring over Xbox og kom i nærheden af PS2.
I går, da Activision afslørede deres finasielle resultater, gav de samtidig deres tal for antal solgte konsoller i USA indtil videre. Her tegnede der sig et lidt anderledes billede. Ikke overraskende ligger PS2 i spidsen med hele 19.2 millioner solgte konsoller med Xbox som nummer to og 6 millioner konsoller. På sidstepladsen er så Gamecube med 4.7 millioner. Disse tal forventes at stige til henholdvis 24, 8 og 6 millioner solgte eksemplarer ved enden af 2003.
Hvorvidt Activision har ret i forhold til Nintendo kan dog langt fra siges, men flere udtalelser gennem de næste par måneder vil uden tvivl give et mere præcist resultat.