I kølvandet på nedsættelsen af prisen på PS2 i Japan, ser det nu ud til at Sony igen sælger godt af deres populære maskine. Vi har de seneste tal fra Media Create indenfor.
Faktisk viser de første salgstal siden prisnedsættelsen, at Sony har tredoblet deres salg af PlayStation 2 maskinen og at intet mindre end 68.000 maskiner er langet over disken i den forgangne uge. Selv Game Boy Advance SP, der ellers ligger trygt og godt på første pladsen, ser i øjeblikket ud til at være bagud i et 1-3 forhold med PlayStation 2.
Vi holder øje med udviklingen.