Ifølge flere analyser vil julen 2003 have flere spil under træet end nogensinde før. Derfor satser spiludgiverne alt fra deres aktier og kapital til vielsesringen for at vinde den hårde konkurrence, som julesalget med 100 % sikkerhed giver. Med udgivelsen af en række nye, store titler blev perioden endelig skudt i gang denne uge, og der er sket nogle gevaldige rokeringer.
På 20. pladsen har vi Broken Sword: The Sleeping Dragon, der trods yderst positive anmeldelser ikke formået at rykke mere. Det populære Xbox Live spil, Rainbow Six 3, faldt nogle pladser siden sidst til en 17. plads, mens det ellers meget højt tippede Pop Idol kun kom ind som nr. 16. EyeToy: Play måtte trods sin overvældende succes se sig falde til en 15. plads.
Pro Evolution Soccer 3 kunne heller ikke holde til presset og faldt til en 10. plads og SSX3 til nr. 9, mens Harry Potter red bølgen og kom ind som nr. 8. Både WWE Smackdown, Simpsons Hit & Run og Finding Nemo faldt også til en henholdsvis 5., 6. og 7. plads, mens Lord of the Rings: Return of the King kom flot ind som nr. 4 første uge på listen. Ugens helt store højdespringer og bedste debutant var dog Mario Kart: Double Dash!!, der kom fænomenalt ind på 3. pladsen. Nr. 2 blev Activisions hit True Crime: Streets of L.A., men det var Electronic Arts, der stadig holdt føringen med FIFA 2004.
Vi vender tilbage i næste uge med nyeste tal fra Englands kyster.