EyeToys fader i gang med nye spil

Mens ejere af det finurlige Eyetoy kamera kan se frem til Groove denne jul, så er faderen til selve ideen Richard Marks i gang med at finde nye og anderledes måder at bruge systemet på. Vi har mere om det hele indenfor.
Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2003-11-14

Mens ejere af det finurlige Eyetoy kamera kan se frem til Groove denne jul, så er faderen til selve ideen Richard Marks i gang med at finde nye og anderledes måder at bruge systemet på. Vi har mere om det hele indenfor.

Spilguruen sidder i øjeblikket i Californien og finder på nye vinkler til sit Eyetoy system. En af disse er, ifølge The New York Times, som har besøg Marks, et hoverboard spil, hvor spilleren drøner gennem banerne og bruger kroppen til at styre boardet til siderne. Ud over dette indeholder spillet nogle farvede bolde, der giver spillere muligheden for at lave stunts i luften, ved at vifte med deres arme.

Et andet ligner det grafiske interface som Tom Cruise bruger i Minority Report - helt eksakt hvordan dette bruges i spilsammenhæng vides ikke, men det viser at at EyeToy stadig er en ide med muligheder.

Vi glæder os til at se mere til de nye tiltag.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage