Ifølge det japanske magasin Game Laboratory, så er det ikke kun Resident Evil 4 som Capcom ligger og roder med. Der skulle også være et helt nyt spil i serien undervejs.
Det er godt nok i magasinets rygte-sektion, at man kan finde påstande om endnu et Resident Evil spil, men magasinet er yderst pålideligt når det kommer til rygter og har tidligere været først med mange annonceringer af storspil.
Capcom vil dog som sædvanlig ikke be- eller afkræfte rygtet, og Resident Evil fans må derfor væbne sig med tålmodighed.