Mario Kart Tour bliver "free-to-start"

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-02-09

For nylig kunne Nintendo løfte sløret for endnu et mobilprojekt, der lægger sig lunt i svinget efter en række successer som Super Mario Run, Animal Crossing: Pocket Camp, og Fire Emblem Heroes, og det hedder Mario Kart Tour. Vi ved endnu intet om spillets mekanikker eller struktur, men én ting lader til at være sikkert, spillet vil benytte samme strategi som Super Mario Run.

For nylig afholdte Nintendo et møde med deres investorer, og her bekræftede chefen for mobiludvikleren DeNA, der udvikler Nintendos mobilspil, at spillet bliver "free-to-start". Dette blev samlet of af Wall Street Journals Takashi Mochizuki, der skrev det via Twitter.

Free-to-start betyder at spillet som udgangspunkt kan hentes gratis, men at kun en portion kan spilles uden betaling. Derefter er der én pris.

Hvad synes du om denne model, kontra et helt gratis download med mikrotransaktioner?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage