Der kan ikke være nogle sure miner hos Sony denne jul, da firmaet endnu engang ligger lunt i svinget med diverse udgivelser. En af dem, der virkelig er en succes, er firmaets Eye Toy spil, der nu runder 2 millioner eksemplarer.
Sony kan nemlig meddele at de nu har udsendt mere end 2 millioner eksemplarer af deres Eye Toy: Play i Europa, og dermed ser julen ud til at blive en succes for den japanske gigant. Patrick Inskip hos Sony sagde følgende:
"The demand for EyeToy has been fantastic, from day one of release in early summer right through the Christmas season.The use of air freight throughout this period has been crucial to keep up with the unrelenting demand across all of SCEE's European market."
Det er dog kun Eye Toy: Play der er en succes, for Groove har slet ikke solgt i samme omfang som Play udgaven. Til gengæld var Groove også kun i produktion i ca. fire måneder, og dermed forventer Sony forhåbentlig også mindre af det rent salgsmæssigt.