Grand Theft Auto: Sin City i November?

Næste udgave af det ekstremt populære Grand Theft Auto er på forhånd dømt til umenneskelig success, men spillets status er stadig uvis. Nu er de første informationer dukket op.
Tekst: Jesper Nielsen
Publiceret 2004-01-05

Lige udover The Sims er der ingen andre spil, der kan måle sig med det voldelige Grand Theft Auto - især ikke efter serien blev sat i 3D. Siden 3’erens debut på PlayStation 2 har Rockstars guldæg opnået næsten stjernestatus gennem hele verden, og selvom flere grupper og regeringer har protesteret højlydt over den enorme mængde af blod og vold i spillet, har det kun øget salgstallene.

Sidste år bød for mange på lidt af en skuffelse, da kun GTA Double Pack og ingen ny udgave kom på gaden. Dette bliver med sikkerhed ændret i år, men hidtil har Rockstar og Take 2 holdt munden lukket med syv segl.

I dag satte den internationale internetbutik, Amazon.com, dog et spil ved navn GTA: Sin City op med udgivelse d. 5. november. Der er dermed en stor chance for, at dette er spillets faktiske navn (og altså ikke San Andreas som andre havde forudset). Ydermere kan det også betyde, at Rockstar snart fremviser spillet til offentligheden.

Vi holder øje med udviklingen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage