Her til morgen har Nintendo i Japan meddelt at de vil holde en presse konference imellem d. 15. og den 19. i denne måned hvor de vil fremvise nye produkter og komme med det første glimt af noget hemmeligt og nyt.
De produkter som vil blive vist frem er bla. Four Swords til GameCube, Custom Robo, og Pokemon Red and Green. Andre Nintendo titler vil også blive fremvist, men hvilke vides endnu ikke.
Det hemmelige og nye som den japanske gigant vil vise frem er der ingen udenfor Nintendo der ved noget om, men Nintendos japanske presse kontor har til flere journalister udtalt at der er tale om noget helt fantastisk.
Mon ikke der er tale om afsløringen af Nintendos hardware planer for deres next generation konsol, og måske et par mock-up modeller af hvordan den kommer til at se ud. Det er ihvertilfald vores gæt, men vi får se.
Vi holder et vågent øje med Nintendo fra d. 15. til d. 19. og bringer selvfølgelig alt hvad vi får at vide, videre til jer med det samme.