Alle ved at Nintendo er godt i gang med aftageren til GameCube i form af N5. Men nu forlyder det fra Japan at firmaets næste konsol også er blevet navngivet. I hvert fald har Satoru Iwata midlertidigt døbt den Revolution.
Iwata-san ville intet sige om selve maskinen, men kunne fortælle at den vises frem for første gang næste år. Og han gjorde det samtidig klart at Nintendo ikke vil deltage i hardware kapløbet, men udelukkende vil satse på spiloplevelsen og nye måder at opleve denne på. Han sagde bl.a. :
"What we need is not a next-generation machine but a next-generation way of playing games. We need to propose a new idea so that the game industry can overcome its current crisis."
Og med dette mener han naturligvis, at man ikke kan blive ved med at smide flere polygoner på skærmen og flere fantastiske CG-scener, men at der i stedet skal tænkes i nye baner rent spildesignmæssigt.