Det var meningen at vi skulle kunne sidde og varme os foran pejsen med lidt blod og afrevne lemmer denne jul, men nu er der foruroligende rygter i omløb omkring Resident Evil 4 og en mulig forsinkelse af spillet.
Resident Evil 4 stod til udgivelse i fjerde kvartal af år 2004 - i hvert fald i USA og det er nu den dato der ser ud til at få et spark ind i næste år. Kigger man på EB Games amerikanske site, så er det også et faktum at de forventer spillet på gaden d. 1. februar år 2005.
Selv har Capcom endnu ikke bekræftet noget, hverken på europæisk eller amerikansk plan.