Selvom vi for et stykke tid siden kunne fortælle dig at bl.a. Warner Brothers varsler med dyre licensaftaler til dem der vil misbruge deres tegnefilm og biograffilm, så står det klart at Atari vil kaste sig ud i flere Matrix eventyr.
Det kunne Ataris chef Bruno Bonnell bekræfte forleden. Firmaet har således planer om at udviklere yderligere to spil i Matrix-universet, hvoraf det sidste spil vil udkomme på en evt. PS3, Xbox 2 eller N5.
Licensaftalen gav oprindeligt Atari mulighed for at lave tre Matrix-spil, men da det første spil, der i øvrigt var udviklet af Shiny Entertainment, ikke ligefrem klarede sig godt hos diverse kritikere eller gamere, så har udgiveren meget naturligt være påpasselige med at kaste sig ud i flere af den slags projekter.
Dette er nok meget smart, for selvom spillet solgte et par millioner enheder, så kunne Warner Brothers chef Jason Hall fortælle at den salgsmæssige succes ikke nødvendigvis var ensbetydende med et godt spil.
Lad os håbe der er mere ballast i de kommende spil.