Kommer Assassin's Creed 3 og Rayman: Origins til PS4 og Xbox One?

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-02-19

Godt nok har Ubisoft i sinde at arbejde længere på at udgive ekstra indhold til Assassin's Creed Origins i stedet for at påbegynde arbejdet på et nyt kapitel, men det betyder ikke at vi ikke får mere Assassin's Creed i 2018. Vi får allerede Assassin's Creed Rogue til PS4 og Xbox One i næste måned, men det er måske ikke det eneste kapitel vi ser restaureret.

Ifølge aldersmærkningsorganisationen PEGI har Ubisoft nemlig afleveret Assassin's Creed III til aldersmærkning på Xbox One og PS4. Dette er blevet samlet op af en automatisk Twitter-profil, der afslører nye aldersmærkninger.

Ikke bare det, også Rayman: Origins er blevet mærket til de nye konsoller.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage