The Last of Us handlede om to mennerskers intense, skrækindjagende og nervepirrende rejse, og selvom vi endnu ikke ved meget om det kommende The Last of Us: Part II, så kan det meget vel være at vi denne gang får selskab af en partner af en lidt anden kaliber.
For nylig har spillets instruktør, Neil Druckmann, udgivet et billede via Twitter, der givet endnu et indblik i Motion Capture-optagelserne til spillet. Billedet viser en hund i en Motion Capture-dragt, der kunne antyde at denne kommer til at spille en vigtig rolle. Nu hvor hunde som kompagnoner i spil er gået hen og er blevet ganske populære, såsom D-Dog i Metal Gear Solid V: The Phantom Pain, Dogmeat i Fallout 4 og Chop i Grand Theft Auto V, kunne det så være at The Last of Us: Part II følger trop?
Hvad tror du? Du kan se billedet herunder.