Nøjagtig som det var tilfældet med den animerede film Ice Age, så ser det også ud til at studiets seneste animationsperle Robots bliver spilmatiseret. VU Games kan nemlig meddele at man har sikret sig rettighederne til at lave spil over den kommende film.
Spillet er under udvikling hos Eurocom, der tidligere har lavet en del spil over licenser og som bl.a. stod bag det velfungerende Sphinx and The Cursed Mummy. Spillet er traditionen tro annonceret til både PS2, Xbox og PC og det forventes på gaden engang næste år.
Spillet følger desuden filmen og kommer derfor også til at handle om Rodney Copperbottom, der bliver en helt, da han bliver frontmand i kampen mod den tyranniske leder af Robot City. I filmversionen er det Ewan McGregor der lægger stemme til Copperbottom.