For nylig blev det afsløret, at efter en længere periode i dvale er Call of Duty-filmen snart klar til at gå i fuld produktion. Eksempelvis har filmen fundet sin instruktør, nemlig Stefano Sollima, der har instrueret den kommende Sicario 2. Sollima er teknisk set stadig i forhandlinger med produktionsselskabet, men det har ikke forhindret ham i at fortælle pressen hvilke skuespillere han helst så som en del af den kommende film.
I et interview med Metro fortæller Sollima, at hvis han selv kunne få lov til at bestemme, så skulle Tom Hardy have en plads i filmen. Derudover har Sollima også et godt øje til Chris Pine.
"I like when you feel that an actor can play with different nuances and tone because this means they're a good actor," fortæller Sollima.
Det forventes at casting-processen begynder indenfor de næste par måneder.