Nye beviser peger på Switch-version af Crash Bandicoot: Nsane Trilogy

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-02-21

Nærmest lige siden udgivelsen af Crash Bandicoot: Nsane Trilogy sidste år, har der været snak om at PlayStation-maskotten ville ankomme på andre platforme. Flere rygter har svirret om en mulig udgivelse på både Xbox One og sågar Switch, men stille og roligt er de døet hen. Nu vender de dog tilbage.

Den spanske webbutik, XtraLife, lagde nemlig en Switch-udgave af spillet op kortvarigt for nylig, komplet med en forside, for så hurtigt at fjerne den igen. Alligevel formåede en række brugere at tage et skærmbillede, og det kan du se herunder.

XtraLife afslørede ingen udgivelsesdato, men der stod alligevel at spillet ankommer i 2018. Dette ville stemme overens med lignende rapporter, der tidligere har forslået at Activisions eksklusivitetsaftale med Sony var 12 måneder.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage