Microsoft giver spil for nye kunder

Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2004-07-01

I USA skal alt gøres lidt større og mere interessant for at have en slagkraft. Derfor tilbyder Microsoft i disse dage gratis spil til Xbox Live spillere som skaffer firmaet flere online kunder inden udgangen af juli måned.

For at man kan få fat i de gratis spil er vennen nødt til at tilmelde sig via xboxlive-friends og skrive sig op til mindst et 12 måneders abonnement. Herefter kan man så vælge mellem enten Links 2004, Top Spin eller Rallisport Challenge 2 som sendes så snart det nye abonnement er bekræftet.

Der er i øjeblikket ingen planer om at denne nye fidus finder vej til Europa, men det siges samtidig fra den europæiske afdelings side, at man hele tiden kigger nærmere på marketingmetoder der kan gøre flere opmærksomme på Xbox Live og Xbox-konsollen i det hele taget.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage