For nylig løftede Nintendo endelig det officielle slør for deres samarbejde med Illumination omkring en animeret Super Mario-spillefilm, men noget tyder på at Mario får selskab af sit gamle nemesis, nemlig Sonic the Hedgehog, et andet platformikon. Paramount har nemlig i en længere periode arbejdet på en animeret spillefilm, og den ankommer om ikke alt for længe.
Det er nemlig blevet afsløret igennem en rapport ovre hos The Hollywood Reporter, at filmen har fået en udgivelsesdato, og den rammer biograflærrederne d. 15 november 2019.
Det vides endnu ikke hvilke skuespillere der skal låne deres stemmer til filmen.