Rygte: Facebook arbejder på PSVR-applikation

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-02-22

Facebook har i en længere periode brugt mange ressourcer på at skabe en forbindelse imellem deres sociale platform og Virtual Reality. Dette er primært sket igennem applikationen Spaces, som skal få dig tættere på Facebook som platform. Denne tjeneste har dog kun været at finde på PC, altså Oculus Rift, men nu kan det meget vel være at den kommer til PlayStation VR.

UploadVR kan nemlig rapportere, at Facebook for nylig offentliggjorde et jobopslag for en "Innovation Tech Specialist" til deres VR-hold, og selvom der som sådan ikke er noget bemærkelsesværdigt ved det, så siger beskrivelsen:

"Build and extend workstations with productivity in mind, especially as we add PSVR, Windows Headsets, Monterey & Mobile."

Ville du bruge Spaces via PSVR?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage