Switch var den bedst sælgende konsol i januar måned i USA

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-02-23

Nintendo Switch fortsætter sit triumftog ufortrødent, og noget tyder stadig på, at Nintendo formår at sælge hver eneste konsol de producerer, og dette strækker sig over en lang række markeder, deriblandt USA, hvor konsollen endnu en gang kan sætte sig selvsikkert på tronen.

NPD-gruppen har nemlig offentliggjort samtlige salgstal fra januar måned (via Venturebeat), og her fremgår det at Nintendo Switch var den bedst sælgende konsol i USA i januar måned - dog lader det til at også Xbox One og PlayStation 4 klarer sig fortrinligt, for procentdelen der er imellem Switch og den tredjebedste konsol er bare 3%, som indikerer at alle har klaret sig godt.

"In dollar sales, the gap between the top-selling platform and the third best-selling was only 3 percent. Nintendo Switch was the month's best-selling platform in Unit sales, while PlayStation 4 topped dollar sales. Xbox One dollar and unit sales in January 2018 are the highest achieved for the platform in a January month."

Så januar måned, som ellers er kendt for at være ganske stille og rolig efter et travlt efterår, lader til at have været ganske profitabel for alle tre konsolproducenter.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage