Tilbage i januar afslørede Electronics Arts, at et nyt kapitel i Battlefield-serien var på vej, og for nogle dage siden kunne de desuden fortælle, at spillet vil blive vist frem ved årets EA Play-begivenhed i juni. Dog ved vi nu, at vi ikke skal vente så længe for at lære mere om spillet.
Randy Evans, der er mediedirektør hos DICE, har besluttet sig for at drille os lidt med følgende besked han har udgivet via Twitter:
"Battlefield 2018 reveal trailer is underway."
Sidste gang gjorde de noget lignende med Battlefield 1, hvor en trailer udkom to uger efter beskeden.
Hvad håber du at DICE har gjort med årets Battlefield-spil?