Det er ikke første gang der reklameres for spil i biografen, men med Halo 2 på det store lærred før filmen starter, satser Microsoft hårdt på at Halo 2 rammer så bredt som muligt. Dette skal naturligvis ses i lyset af at spil generelt når længere ud og ikke længere er forbeholdt deciderede gamere.
Traileren er produceret i samarbejde med The Ant Farm, et firma der også har produceret trailere til Ringenes Herre, Kill Bill og Spider-man.
Det er indtil videre kun i USA at man kan støde på traileren, når man kravler ind i biografens mørke.